Anmelselse fra Børneteateravisen

Danseteater i medvind

af Lone Nyhuus

Med musik og dans fra alle verdens hjørner fortæller Danseteatret NordenFra en enkel og smittende historie om at tæmme verdens vinde

Danseteatret NordenFra: Ud i vinden. Medvirkende: Performerne/danserne Elisabeth Groot, Gitte Kielberg, Marie Louise Maegaard og Helle Pørksen og musikerne Henrik Bredholt, Ann-Mai-Britt Fjord, Stefan Groot, Ole Jensen og Jeppe Nørgaard.

“Det kalder jeg dans!” Den lille gut, der sidder ved siden af mig, siger ordene ud i luften, ud i den ufatteligt kolde april luft, der fylder skolens store udendørs amfiteater. Ordenen er ikke henvendt til nogen specielt, det siges bare, mens hovedet nikker i takt til musikkens rytmer – i øjeblikket er det vist fra Balkanområdet – og benene dingler lidt med.

Jeg er enig med ham. Det er dans eller rettere: Det er musik og dans i en energisk og levende sammensmeltning. Og netop denne morgen, og netop blandt disse børn fungerer det og smitter det. Fra det øjeblik, hvor de fem musikere, med baggrund i folke- og spillemandsmusik sætter gang i klarinetten, harmonikaen, violinen og trommerne flokkes børnene om ensemblet. Og det er ikke svært for de fire performere/dansere i de farvestrålende kostumer at hive alle skolens børn med rundt på skolens område; ned i amfiteatret, hvor der allerede sidder en flok lidt yngre børn fra de nærliggende børnehaver.

Så begynder spillet om de fire vinde, og hvordan en eller anden vestjyde – repræsenteret af Ann-Mai-Britt Fjord – engang forsøgte at tæmme den kolde nordenvind, den iltre østenvind, den milde søndenvind og den barske vestenvind. Med bevægelser hentet fra forskellige folks danse, danses de af hver deres danser. En afrikansk hofte, et par indiske fødder og et par danske træskotrin udfylder på bedste vis musikken, der som dansen, synes at komme fra alle verdensdele. En skinger balkanklarinet, en tung afrikansk tromme og en svingende violin fra nordlige himmelstrøg fortæller den enkle historie om vestjydens forgæves forsøg på at tæmme vindene fra alle verdenshjørner.

Vind på fri fod

Mens vindene fanges ind og atter river sig løs, klappes der, piftes der og hujes der fra alle sider og fra alle aldersgrupper i amfiteatret. Ikke alle kan dog nøjes med at klappe: En lille treårig pige må rejse sig op og danse med; og det er der rigeligt plads til, så flere følger med.

Efter 30 minutters energisk fremstilling er fortællingen færdig. Men børnene vil ikke lade musikerne og danserne slippe og insisterer på et ekstranummer. Det får de, og derefter fejer musikerne ud af amfiteatret og tilbage til skolens egentlige område. I den kolde april-morgen følger børnene efter: løber, hujer og klapper. “Jeg ved godt, hvorfor det er så koldt”, kommer det fra en anden lille purk, mens han koncentreret og glad følger musikken med fødder og hænder. “Det er fordi den kolde nordenvind stadig er på fri fod!”